Hvor ofte skal olien på bilen skiftes?
Hvor ofte du skal have skiftet olien på din bil afhænger blandt andet af, hvor meget du kører i bilen, og hvordan din bil bliver kørt. Som tommelfingerregel kan du gå ud fra, at du bør få foretaget et olieskift på din bil enten en gang om året, eller hver gang bilen har kørt 15.000 km.
Vær opmærksom på, at det kan fremgå af din bils instruktionsbog, hvor ofte det anbefales, at lige netop din bil får skiftet olien. Er du i tvivl, er du også altid velkommen til at spørge os.
Behøver man at få skiftet olien på bilen regelmæssigt?
Ja, det er vigtigt at få foretaget et regelmæssigt olieskift.
Hvis bilens olie ikke bliver udskiftet regelmæssigt, så kan det have konsekvenser for din bil og dens kørsel. Det kan blandt andet betyde, at bilens bevægelige dele ikke bliver smurt tilstrækkeligt, og det kan forårsage større slitage på delene samt en forringet brændstoføkonomi. Derudover kan det også øge bilens CO2-udslip.